Noget der altid har forbløffet mig, er hvor mange der har prøvet at være i Italien, men aldrig været i Aarhus eller omvendt i København.
Det er da synd og skam at så mange har set det `at holde ferie i Danmark´, som værende kedeligt. Danmark har nemlig meget smukt at byde på - og ovenikøbet mange lækre strande.

Personligt har jeg selv haft holdt meget ferie i Danmark. Dels fordi mine forældre altid har nydt at sejle om sommeren - og sejlsæsonen er som bekendt allerbedst om sommeren i Danmark - men også fordi, de oprigtigt har syntes at sommeren i Danmark er skøn.

De danske øer
De danske øer emmer af hygge. Oftest er husene i alverdens smukkeste kalkede farver, med stokroser langs de hvide stakitter og langs byernes murer.
Mange af dem har dejlige sandstrande - og oftest har øerne også små bymuseer som giver et meget godt indblik i Danmarkshistorien.

Udkants Danmark & de turistede danske byer
Er man ligesom mig opvokset og bosiddende i byen, kan det være ufatteligt rart, at få et afbræk fra storbyernes travlhed.
Tager man ud til Danmarks udkanter, kan man her finde ro og fordragelighed. Vældigt dejligt, hvis du  spørger mig. Og ikke nok med det, så er der oftest denne helt særlige sommerlige stemning, som er svær at finde på samme måde i byen.

Er man til lidt mere til fest og farver, men søger stadig noget landeligtidyl, kan det være en god idé at besøge nogle af de mere turistede udkants byer.
Her kan man fx besøge Skagen, som både emmer den fredelige natur, men samtidig har et par barer og gode spisesteder med upåklagelig service.

(Ovenstående billeder af fra Brøndums Hotel, `Admiralgården´, i Skagen)