Jeg er begyndt at udvikle en forkærlighed for keramik. Eller måske har jeg egentlig altid haft den, men ikke tænkt nærmere over det. 
I vinters forelskede jeg mig pladask. I et par keramiske kopper altså. De er så fine, så skæve og så autentiske. Ikke et eller andet finpudset pastelfarve-pis (som ikke lige er min kop af te haha). 
Jeg glæder mig forbandet meget til at få dem i brug, når min kæreste og jeg forhåbenligt snart finder `lejligheden´.  Nøj! Hvor er der mange dødeender når man er på lejlighed-scouting. 

Apropos keramik, så drager jeg afsted på højskole til efteråret - netop for at udvikle mine keramiske færdigheder. Den stakkels kæreste kan godt se frem til, at drikke fra en masse skæve kopper.